Amerikanske pandekager

Søde sager
0 - 30 minutter
Det kan være svært at få pandekager luftige uden æg. Men disse er super fluffy! 

Jeg fandt på opskriften ved at blande en rest af min hjemmelavede koldskål med hvedemel og bagepulver. Ja, det lyder underligt, men jeg er super nysgerrig når det kommer til at blande ting sammen i køkkenet – og nogle gange har man altså heldet med sig!
Ingredienser
16
stk.
Pandekagedej
2 dl
neutral soya yoghurt
2.5 dl
plantedrik
0.5 dl
soyafløde
0.5 stk
øko citron
4 spsk
sukker
2 tsk
vaniljesukker
1 spsk
æblecidereddike
3 dl
hvedemel
2 tsk
bagepulver
0.25 tsk
salt
Til stegning
3 tsk
plantesmør
Fremgangsmåde
1
Pisk yoghurt, plantedrik og soyafløde sammen i en skål.
2
Tilføj saft og skal fra citronen, samt sukker, vaniljesukker og æblecidereddike. Pisk det grundigt, og lad det stå i 5 minutters tid.
3
Tilføj herefter hvedemel, bagepulver og salt, og pisk det til der ikke er melklumper tilbage i dejen.
4
Varm en pande op på et middelhøjt blus.
5
Put lidt plantesmør (eller olie) på panden, og læg små klatter dej på panden. En pandekage passer cirka med en halv deciliter dej.
6
Vend pandekagerne, når de begynder at få små bobler på toppen, og siderne begynder at blive mørke. De skal cirka have 1-2 minutter på hver side.
7
Gentag indtil al dejen er brugt op, og servér evt. med masser af ahornsirup og din yndlingsfrugt. Jeg synes de er ret gode med blåbær!