Bananbrød
Det her bananbrød er nemt at lave, og hvis du ikke kan tåle gluten, kan du sagtens erstatte hvedemelet med glutenfri mel – så skal brødet bare have lidt ekstra tid i ovnen.
Ingredienser
Antal:
1
brød
Hørfrø-æg
1 spsk
knuste hørfrø
0.25 dl
vand
Bananbrød
1 stk
hørfrø-æg
3 stk
banan
4 spsk
peanutbutter
3 spsk
kokosolie
60 gram
brun farin
2 spsk
ahornsirup
0.5 tsk
salt
2 dl
havredrik
3 tsk
bagepulver
420 gram
hvedemel
90 gram
havregryn
60 gram
hakkede valnødder
Fremgangsmåde
Hørfrø-æg
1
Hørfrøene skal kværnes til en fin mel. Jeg kværner mine hørfrø i en kaffekværn, og laver gerne en stor portion og gemmer i et tætlukket glas.
Hvis du ikke har mulighed for at kværne dine egne hørfrø, kan du købe knuste hørfrø i de fleste helsebutikker.
Hvis du ikke har mulighed for at kværne dine egne hørfrø, kan du købe knuste hørfrø i de fleste helsebutikker.
2
Bland hørfrø med vand, og lad det sætte sig til en gelé. Nu har du dit hørfrø-æg.
Bananbrød
1
Tænd ovnen på 175 grader.
2
Bland bananerne og hørfrø-ægget i en stor skål, og mos det sammen med en gaffel.
3
Dernæst tilsættes peanutbutter, kokosolie, brun farin, sirup, salt og havredrik. Pisk det hele godt sammen.
4
Vend bagepulver, mel og havregryn i den flydende masse. Rør det sammen indtil der ikke er klumper i dejen.
5
Hak valnødderne, og tilsæt halvdelen til dejen.
6
Smør en rugbrødsform med lidt kokosolie.
Hvis du ikke har en silikoneform, kan du putte bagepapir i den, så bananbrødet er nemmere at få ud af formen efter bagningen.
Hvis du ikke har en silikoneform, kan du putte bagepapir i den, så bananbrødet er nemmere at få ud af formen efter bagningen.
7
Drys resten af de hakkede valnødder på toppen af brødet, og bag det i ovnen ved 175 grader i 1 time.
8
Hold øje med brødet. Det skal muligvis have lidt mindre eller mere, afhængigt af din ovn. Du kan tjekke om brødet er færdigt ved at stikke en kniv ned i det. Hvis der kun er få krummer på kniven, og brødet virker fast, er det færdigt.
9
Lad det afkøle på en rist i 10 minutter, før du tager brødet ud af formen. Og vent med at skær i brødet indtil det er kølet helt af.
10
Servér evt. med peanutbutter eller smørbar, eller måske med ekstra stykker banan og chokolade ovenpå.