Hummus

Dip og sauce
0 - 30 minutter
Denne hummus har jeg lavet så længe jeg kan huske. Jeg elsker hummus, og det er et must for mig at have det i køleskabet, så jeg altid har noget at putte på mit brød eller snacke sammen med en agurk. Når jeg er doven, køber jeg dem ofte i supermarkedet – der er så mange forskellige efterhånden, og det er fantastisk at se. Men når jeg skal have det allerbedste, så er det denne opskrift, jeg tyr til.
Ingredienser
1
glas
230 gram
kikærter
1 dl
aquafaba (kikærtevand)
1 fed
hvidløg
1 stk
citron
1 spsk
olivenolie
2 spsk
tahin
0.5 spsk
ahornsirup
1 tsk
spidskommen
0.5 tsk
havsalt
0.5 tsk
friskkværnet peber
Fremgangsmåde
1
Dræn vandet fra kikærterne – men gem det! Det hedder aquafaba, og er med til at gøre din hummus mere cremet.
2
Hæld kikærterne i en skål eller høj kande, hvis du bruger en stavblender, eller hæld dem i din foodprocessor.
3
Tilsæt alle de resterende ingredienser. Både saft og skal fra citronen bør bruges.
4
Blend!
5
Smag til med salt og friskkværnet peber. Hvis du synes den skal spices lidt op kan du også tilføje lidt chiliflager.