Hvidløgs-snurrer

Bagværk
91 - 120 minutter
Små madbrød, der kan serveres sammen med en let salat eller suppe... Eller bare til at snacke alene. Jeg vil godt indrømme at de her snurrer røg hurtigt ned, da de var taget ud af ovnen.
Ingredienser
12
stk.
Chia-æg
1 spsk
chiafrø
0.5 dl
vand
Dej
25 gram
gær
1 dl
plantedrik
1 dl
neutral soya yoghurt
1 stk
chia-æg
4 spsk
olivenolie
1 spsk
mørk sirup
100 gram
speltmel
275 gram
hvedemel
1 tsk
salt
Fyld
2 dl
neutral soya yoghurt
0.5 tsk
salt
2 fed
hvidløg
1 tsk
herbes de provence
2 spsk
olivenolie
0.5 dl
hvedemel
Fremgangsmåde
Chia-æg
1
Bland chiafrø og vand sammen, og lad det sætte sig til en gelé. Det tager 10 minutters tid.
Dej
1
Opløs gær i plantedrikken, og rør herefter yoghurt, olivenolie og sirup sammen.
2
Herefter tilsættes halvdelen af melet sammen med salt, og tilsidst tilsættes resten af melet sammen med chia-ægget.
3
Ælt dejen grundigt indtil den slipper skålens sider. Det er en fordel at ælte dejen på en røremaskine, men det er ikke umuligt at ælte dejen i hånden.
4
Lad dejen hæve i stuetemperatur i 2 timer, eller evt. natten over i køleskabet.
Fyld
1
Bland yoghurt, olie, hvidløg, salt og krydderier sammen og tilsæt hvedemelet lidt ad gangen. 
2
Sæt fyldet på køl indtil det skal bruges.
Snurrer
1
Når dejen er hævet til dobbelt størrelse rulles dejen ud på et meldrysset bord. Form dejen til et rektangel.
2
Smør alt fyldet ud på dejen, og fold dejen ind over sig selv, så fyldet nu er inde imellem to lag.
3
Skær 12 tynde strimler ud af dejen, twist dem, og fold dem sammen til søde snurrer.
4
Lad snurrerne hæve på bagepapir i 30-60 minutter.
5
Pensl dem med lidt olie og drys dem evt. med flagesalt, inden de bages i ovnen (175 grader, varmluft) i 15-17 minutter.