Kanelsnegle
Der er ikke noget så godt som at bide ned i en saftig kanelsnegl – er det ikke rigtigt?
I min tidligere café lavede jeg kanelsnegle ud af en wienerbrødsdej, men det krævede også mere arbejde og længere hævninger. Denne opskrift kan du til gengæld lave på en formiddag, eller evt. lave bløddejen dagen før, sætte den til hævning i køleskabet, og næste dags morgen fylde remonce i, inden de bages i ovnen i 20 minutter. Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om dem! Tag mig gerne på Instagram, så jeg kan se din kreation :)

Ingredienser
Antal:
10
stk.
Bløddej
25 gram
gær
2.5 dl
vand
50 gram
rørsukker
450 gram
hvedemel
10 gram
salt
75 gram
Smørbar Blok
1 tsk
kanel
1 tsk
kardemomme
Remonce
125 gram
Smørbar Blok
125 gram
brun farin
3 tsk
kanel
0.25 tsk
mandelessens (kan undlades)
10 gram
hvedemel (kan undlades)
Glasur
200 gram
flormelis
0.5 dl
havredrik
Fremgangsmåde
1
Pisk gær, vand og sukker sammen.
2
Vend mel, salt, kardemomme og kanel i væden, og ælt dejen på røremaskine eller i hånden, indtil dejen har samlet sig.
3
Hak plantesmørret i små tern og tilføj det til dejen. Det skal æltes ind i dejen, indtil der ikke er nogle klumper at se.
4
Lad dejen hæve til dobbeltstørrelse med et klæde over skålen. Det tager cirka 2 timer. Eller beklæd skålen med husholdningsfilm, og lad dejen hæve i køleskabet natten over.
5
Remoncen laves ved at blande alle ingredienserne godt sammen. Det hjælper at hakke plantesmørret i små tern, hvis det er meget hårdt. Hvedemelet hjælper med at holde på remoncen i sneglene, men det kan sagtens udelades.
6
Når dejen er hævet til dobbeltstørrelse, hældes den ud på et meldrysset bord. Rul dejen ud til et rektangel (40x70 cm) og vend den vertikalt.
7
Smør remoncen ud på hele fladen, og rul dejen til en pølse med den korte side.
8
Skær sneglede ud i 10 stykker, og put lidt hvedemel på bunden af dem, inden de placeres på en bageplade til hævning i 30-60 minutter.
9
Tænd ovnen på 250 grader, varmluft.
10
Når ovnen er varm nok, bages sneglene de første 2 minutter ved 250 grader, varmluft. Det giver sneglene et lille "chok", så de puffer flot op.
11
Derefter skrues der ned på 200 grader, og varmluftsfunktionen slåes fra. Nu skal de bage i yderligere 15-18 minutter. Hold øje med at de ikke bliver brændte.
12
Lad sneglene afkøle en smule på en rist inden du blander glasuren, og hælder den over dem.