Mor Joans hindbærsnitter

Bagværk
31 - 60 minutter
Hindbærsnitter er faktisk ikke noget jeg selv har købt meget af ved bageren, men da min mor bagte dem første gang, var jeg helt forelsket! Da jeg skar æg og mælk ud af min kost, var det slut med min mors lækre hindbærsnitter. Men så skøn som hun er, så fandt hun ud af hvordan man kunne lave dem helt plantebaserede. Hun synes faktisk selv, de er blevet bedre – og jeg er enig :-)
Ingredienser
6
stk.
Hørfrø-æg
1 spsk
knuste hørfrø
0.5 dl
vand
Dej
1 stk
hørfrø-æg
200 gram
hvedemel
135 gram
Smørbar Blok
70 gram
rørsukker
0.5 tsk
salt
Fyld og topping
120 gram
hindbærmarmelade
150 gram
flormelis
2 spsk
plantedrik
2 spsk
valnødder
2 spsk
tørrede bær
Fremgangsmåde
Hørfrø-æg
1
Start med at mikse knuste hørfrø sammen med vand. Du kan også erstatte knuste hørfrø med hele chia-frø. Vent 10 minutters tid indtil konsistensen minder om gelé.
Hindbærsnitter
1
Tænd ovnen på 200 grader.
2
Skær Smørbar Blok i små tern. Det er en god idé at bruge Smørbar Blok, da den bløde version smelter hurtigt, og derfor kan dejen blive for flydende.
3
Mix hvedemel, sukker, smør(bar) og salt sammen i en skål. Dejen smuldr og virker tør, men kan formes med hænderne.
4
Tilsæt hørfrø-ægget til dejen, og rør det godt sammen.
5
Hæld dejen ud på en bageplade, og form den til en firkant i cirka 30x20 cm – så lige som muligt.
6
Bag dejen i 10-14 minutter ved 200 grader, indtil siderne begynder at blive gyldne.
7
Tag dejen ud af ovnen, og lad den køle af på en rist i et par minutter.
8
Imens dejen stadig er varm, skæres den ud i 4x3 stykker, så der i alt bliver 12 stykker i størrelsen 10x5 cm.
9
Når dejen er kølet af, fordeles hindbærmarmeladen på 6 af stykkerne, og de andre 6 stykker lægges ovenpå.
10
Bland flormelis og plantedrik sammen til en tyk glasur. Hæld den ovenpå de 6 snitter, og drys med valnødder og tørret frugt. Du kan også pynte dem med frysetørret hindbær eller krymmel.
11
Opbevar dem i en lufttæt beholder på køl i 5-7 dage.