Øllebrød med hyldeblomst

Grød
0 - 30 minutter
Øllebrød komplimenterer smagen af hyldeblomst vildt godt! Og er perfekt til en sommeraften sammen med en masse (soya)flødeskum og jordbær.

Hvis du har en masse hyldeblomstsaft tilbage fra din juni-høst er denne opskrift oplagt at gå i gang med. Men hvis du ikke er typen der gider at lave din egen hyldeblomstsaft, så kan du også sagtens bruge en færdigkøbt.
Ingredienser
2
personer
Øllebrød
250 gram
rugbrød
1 stk
citron (skal herfra)
2 spsk
sukker
3.5 dl
hyldeblomstsaft (færdigblandet)
0.25 tsk
salt
Topping
1 dl
soyafløde (piskbar)
8 stk
jordbær
Fremgangsmåde
1
Skær rugbrødet i små tern, og bland ternene sammen med citronskal, sukker, salt og hyldeblomstsaft.
2
Blandingen puttes i en lufttæt beholder og sættes på køl natten over – eller som minimum i en time.
3
Rugbrødsblandingen varmes op i en gryde på middel varme. Lad det simre i 20 minutters tid, indtil grøden er blevet tyk og cremet.
4
Pisk soyafløden til flødeskum.
5
Anret grøden med flødeskum og friske jordbær ovenpå.