Teboller

Bagværk
91 - 120 minutter
Jeg har aldrig været den store fan af teboller, da jeg synes de hurtigt kan blive lidt for tørre. De her til gengæld, er de blødeste boller, jeg nogensinde har smagt. Og med kardemomme tilføjet til dejen, kommer du ikke nærmere klassiske fødselsdagsboller. Servér dem enkelt med smør(bar), eller gå all in med pålæg.
Ingredienser
8
stk.
25 gram
gær
2.5 dl
vand
50 gram
rørsukker
2 tsk
surdej (kan undlades)
450 gram
hvedemel
10 gram
salt
2 tsk
kardemomme (kan udelades)
50 gram
Smørbar Blok
Pensling
1 dl
havredrik
2 spsk
lys sirup
Fremgangsmåde
1
Rør gær ud i vandet. Det må gerne være lunkent, men ikke for varmt.
2
Tilføj sukker og surdej, og rør det sammen.
3
Tilføj hvedemel, salt og kardemomme, og rør dejen til der ikke er nogen klumper i. Gerne på røremaskine.
4
Skær Smør(bar) Blok ud i små tern og tilføj det til dejen. Nu skal dejen æltes helt smidig, så den slipper skålens sider.
5
Lad dejen hæve med et klæde over skålen i 1-2 timer, eller i køleskabet natten over.
6
Når dejen er hævet til dobbeltstørrelse, hældes den ud på et meldrysset bord.
7
Tril dejen ud til 8 lige store boller, og lad dem hæve i 30-60 minutter på bagepladen.
8
Tænd ovnen på 220 grader.
9
Pensl bollerne inden bagningen. De skal have 15-20 minutter.
10
Lad bollerne afkøle på en rist.
11
Hvis du ønsker en mere gylden farve, kan bollerne pensles mens de stadig er varme med lidt sirup rørt op i kogende vand.